Digital inklusion for 'den glemte generation' - debatindlæg

Som så mange andre (både unge og mindre unge) går Natali Arent Eiriksson, forperson Dataetisk Ungeråd, og tænker over om debatten om digital inklusion nu har det hele med ... 'Nej', lyder hendes svar, og for nylig fik hun sine synspunkter trykt i Ingeniøren (Digital inklusion for den glemte generation | DigiTech (PRO)). Natalis debatindlæg kan læses dér i sin fulde ordlyd (bag betalingsmur).

Herunder gengives Natalis væsentlige og vigtige pointer:

Digitalisering gør mange gode ting for Danmark, men vi skal sikre, at alle får glæde af det – ikke kun dem, der allerede har styr på det digitale. Unge bliver ofte overset og mødt med alt for høje digitale forventninger.

Der er en udbredt opfattelse af, at unge, som er født i den digitale tidsalder, kan finde ud af alt, der har med teknologi at gøre. Men virkeligheden er sjældent så enkel. Selvom Danmarks Statistik viser, at de fleste med digitale udfordringer er ældre, så er der stadig næsten 15 % af unge mellem 15-34 år, der føler sig digitalt begrænsede. Mange digitale løsninger kræver mere end bare at vide, hvilke knapper man skal trykke på. De kræver ofte en grundlæggende forståelse for tekniske, juridiske og administrative begreber, som de fleste unge aldrig har stødt på før. Digital adgang er ikke det samme som digital inklusion.

Når jeg tænker på, hvordan jeg selv tidligere og stadigvæk kan være afhængig af mine forældre og venner til at hjælpe mig med mine digitale problemer, går det op for mig, at det er den løsning, jeg er blevet tilbudt. Den danske stats ansvar for at sikre, at ingen bliver efterladt på perronen, er på en eller anden måde endt på de pårørendes skuldre. Det er fint at få hjælp af sine nærmeste, men det betyder også, at muligheden for at navigere i det digitale landskab er blevet afhængig af ens sociale netværk. Dette er hverken inkluderende eller værdigt.

Og hvad gør vi så? Hvordan styrker vi den digitale inklusion hos unge?
Digital inklusion kan styrkes på flere måder. Man kan inddrage borgerne, herunder de unge, i udviklingen af nye digitale løsninger for at sikre, at de er nemme at bruge for alle. Man kan også forbedre alternativerne til de digitale løsninger, eksempelvis ved at gøre det nemmere at blive undtaget fra obligatoriske digitale løsninger med et digitalt fripas. Begge forslag kan styrke den digitale inklusion på tværs af aldersgrupper. Hvis man vil fokusere på den yngre generation, anbefaler Dataetisk Ungeråd også, at vi sætter fokus på digital dannelse i folkeskoler, fritidshjem og gymnasier. Digitale kompetencer er ikke mindre vigtige end andre fag – måske endda vigtigere, siden alle forventes at være digitalt myndige, når de fylder 15 år.

Hvis vi som samfund kan stille krav til vores borgere om at bruge obligatoriske digitale løsninger fra de er 15 år, så må det også være samfundets ansvar at sikre, at de har den nødvendige viden til at leve op til ansvaret. En ret er kun en ret, hvis man kan udnytte den. Så lad os fokusere på at give de unge værktøjer til at navigere i den digitale verden med kritiske øjne og etiske overvejelser samt beskytte sig selv og deres data. Digital inklusion er ikke bare en løsning, det er en vigtig tilgang til digitaliseringen.