Anbefalinger
Dataetisk Ungeråd har indtil videre 13 anbefalinger og forholder sig løbende til aktuelle emner og temaer.
1) Restriktive cookieindstillinger by default
Hjemmesidernes defaultindstillinger skal begrænses til ‘strengt nødvendige’ og ‘dark patterns’ i relation til cookie-indstillinger skal forbydes, så brugeren er bedre i stand til at tage et valg, der ikke påvirkes af uhensigtsmæssig beslutningsarkitektur.
2) Dataetisk smileyordning
Etablér en smileyordning, hvor der med inspiration fra hygiejne- og fødevarekontrol kan gives anmærkninger i henhold til ansvarlig anvendelse af data samt beskyttelse af oplysninger, tredjepartsaftaler med videre.
3) Opret et dataetisk borgerting
For at sikre oplyste policy-inputs fra borgere bør man oprette et dataetisk borgerting. Erfaringerne fra Klimaborgertinget viser groft sagt, at des mere borgerne ved om udfordringerne, des mere regulering, efterspørger de. Med mere viden om data og dataetik må man derfor forvente en lignende dynamik, der stimulerer policyudvikling og sikrer tillid, opbakning og en større offentlig debat om emner, der berører os alle.
4) Indfør en tech-uge på folkeskoler og gymnasier
Den planlagte indførsel af teknologiforståelse som fag i folkeskolen er positiv, om end det er utilfredsstillende, at nutidens børn og unge efter planen må vente til 2028, hvor Videnscenter for Digital Teknologiforståelse bør have et intensivt fokus på dataetik i udviklingen af læreplaner i samarbejde med ministeriet. Samtidig er teknologierne i uddannelsessystemet ejet af tech-giganter og lærere ser ind i et begrænset udvalg af tjenester. Manglen på valgfrihed er kritisk, og noget som skolerne bør modvirke frem for at understøtte. Vi kan ikke vente til 2028 og derefter skal vi indføre en årligt tilbagevendende tech-uge, hvor børn og unge kan udvikle redskaber til at forme sin holdning ved at blive introduceret til tendenser og tanker i tiden samt sikre, at børn og unge forstår hvordan teknologi påvirker dem.
5) Giv ungdommen en plads i Digitaliseringsrådet
Når regeringen skal rådgives om nye digitale tendenser og den videre digitalisering af Danmark, bør de interessenter, der påvirkes af udviklingen være repræsenteret - og unge mangler i dag. Hvis regeringen vil sikre folkets opbakning og tillid til den digitale udvikling, ville det være oplagt også at have repræsentanter fra den ungdom, der skal leve i den verden af i morgen, som vi former i dag og vil påvirke nuværende og fremtidige generationer.
6) Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet bør i højere grad sammentænke sine ressortområder og systematisk arbejde med intersektionalitet, herunder hensyn til ikke-diskrimination i forbindelse med offentlig digitalisering
Der er et urealiseret potentiale i sammentænkning af digitalisering og ligestilling, der ellers er oplagt med ministerens ressortområder. Områderne krydsbestøver hinanden i alt fra øget inklusion af LGBT+-familier i offentlige digitale tjenester over algoritmisk bias til generel sikring af datakvalitet og repræsentation til at tage bedre beslutninger. Konkret bør ministeren gå i dialog med relevante aktører for at sikre, at den offentlige digitalisering ikke diskriminerer og generelt tager mere hensyn til ligebehandling.
7) Stil krav om systematiske, dataetiske risikovurderinger af nye kraftfulde teknologier, såsom kunstig intelligens forud for implementering
Forud for implementering af teknologier skal der laves systematiske, dataetiske konsekvensvurderinger, der tager højde for særlig de potentielt skadelige effekter af dataindsamling, samt kort- og langsigtede virkninger for individ og samfund. Der skal føres et konsekvent, ensartet og løbende tilsyn med, om borgerrettede digitale løsninger sikrer rettigheder og retssikkerhed.
8) Digitaliseringsstyrelsen bør pålægges at udarbejde en årlig rapport over digital udsathed
Digitaliseringsstyrelsen skal pålægges at udarbejde en årlig rapport over digital udsathed, der fokuserer på alle grupper, herunder unge,i samfundet for at informere og kvalificere det fortløbende arbejde med at digitalisere den offentlige sektor.
9) Digitaliseringsstyrelsen skal inddrage unge, der er digitalt udsatte i udviklingen af fx borger.dk for at sikre tilgængelighed og brugervenlighed
Når gruppen af unge, der er digitalt udsatte, er identificeret, bør de inddrages mere systematisk i udviklingen af offentlige services som borger.dk for at sikre inklusion.
10) Afskaf idéen om digital indfødthed
Det er tid til at afskaffe den tabuiserende idé om unges digitale indfødthed og i stedet have blik for, at unge er en heterogen og divers samfundsgruppe, der også kan have udfordringer med teknologi og digitalisering.
11) Afsæt midler til at styrke kurser i dataetik på tekniske uddannelser for at sikre kompetencer til at udvikle rettigheds-, borgerfokuseret, biasreduceret teknologi
Uddannelsen i dataetik på tekniske uddannelser er i dag utilstrækkelig og har ofte et enøjet fokus på såkaldt accuracy, når det fx gælder machine learning på bekostning af hensyn til bias. Derfor skal der afsættes midler til området for at sikre udviklere med de rette kompetencer. Med andre ord handler fokusset på at afsætte flere penge til tekniske uddannelser ikke kun om at lave flere studiepladser, men også at sikre, at de studerende - i højere grad end i dag - får kompetencer til at udvikle rettigheds-, borgerfokuseret, biasreduceret teknologi.
12) D-mærket og lignende certificeringer skal være fradragsberettiget - og bør belønnes ifm. offentlige udbud
Virksomheder, særligt de små- og mellemstore, skal kunne få fradrag for D-mærket og lignende certificeringer for at tilskynde dem til at forholde sig til dataetiske spørgsmål. Samtidig bør D-mærkede virksomheder, der byder på offentlige udbud, belønnes således at pris ikke er den altoverskyggende parameter. Man bør samtidig overveje, at sætte et højere dataetisk minimumskrav til leverandører til det offentlige og forudsætte at de modeller, der implementeres er evalueringen inden udrulning. Det er vigtigt for at udbrede dataetiske løsninger, der giver incitament til et ansvarligt design af de produkter, der bliver en del af unges hverdag i nær og fjern fremtid.
13) Indfør aldersverificering på digitale tjenester
Aldersverificering på digitale platforme bør indføres for at beskytte børn mod skadeligt indhold.
Sådan arbejder vi
Rådet samles fire gange om året til rådsmøder, hvor der samles op på det foregående arbejde. Her præsenterer arbejdsgrupperne, hvad de har arbejdet med, og rådet arbejder fælles videre derfra.
Der udvælges emner og områder, som rådet fremover vil orientere sig om - nye eller nuværende emner, der skal arbejdes videre på.
Dataetisk Ungeråd byder ofte ind i den offentlige dataetiske samtale - gerne med indlæg, oplæg eller andre input. Det dataetiske område spænder bredt og vi bestræber os på at inddrage alle aspekter - store som små - i vores arbejde. Den dataetiske samtale er båret af samfunds- og teknologiudviklingen, og en kerneopgave for Dataetisk Ungeråd er at sikre, at dataetiske overvejelser tænkes ind i denne udvikling.
Hjemmesidernes defaultindstillinger skal begrænses til ‘strengt nødvendige’ og ‘dark patterns’ i relation til cookie-indstillinger skal forbydes, så brugeren er bedre i stand til at tage et valg, der ikke påvirkes af uhensigtsmæssig beslutningsarkitektur.
2) Dataetisk smileyordning
Etablér en smileyordning, hvor der med inspiration fra hygiejne- og fødevarekontrol kan gives anmærkninger i henhold til ansvarlig anvendelse af data samt beskyttelse af oplysninger, tredjepartsaftaler med videre.
3) Opret et dataetisk borgerting
For at sikre oplyste policy-inputs fra borgere bør man oprette et dataetisk borgerting. Erfaringerne fra Klimaborgertinget viser groft sagt, at des mere borgerne ved om udfordringerne, des mere regulering, efterspørger de. Med mere viden om data og dataetik må man derfor forvente en lignende dynamik, der stimulerer policyudvikling og sikrer tillid, opbakning og en større offentlig debat om emner, der berører os alle.
4) Indfør en tech-uge på folkeskoler og gymnasier
Den planlagte indførsel af teknologiforståelse som fag i folkeskolen er positiv, om end det er utilfredsstillende, at nutidens børn og unge efter planen må vente til 2028, hvor Videnscenter for Digital Teknologiforståelse bør have et intensivt fokus på dataetik i udviklingen af læreplaner i samarbejde med ministeriet. Samtidig er teknologierne i uddannelsessystemet ejet af tech-giganter og lærere ser ind i et begrænset udvalg af tjenester. Manglen på valgfrihed er kritisk, og noget som skolerne bør modvirke frem for at understøtte. Vi kan ikke vente til 2028 og derefter skal vi indføre en årligt tilbagevendende tech-uge, hvor børn og unge kan udvikle redskaber til at forme sin holdning ved at blive introduceret til tendenser og tanker i tiden samt sikre, at børn og unge forstår hvordan teknologi påvirker dem.
5) Giv ungdommen en plads i Digitaliseringsrådet
Når regeringen skal rådgives om nye digitale tendenser og den videre digitalisering af Danmark, bør de interessenter, der påvirkes af udviklingen være repræsenteret - og unge mangler i dag. Hvis regeringen vil sikre folkets opbakning og tillid til den digitale udvikling, ville det være oplagt også at have repræsentanter fra den ungdom, der skal leve i den verden af i morgen, som vi former i dag og vil påvirke nuværende og fremtidige generationer.
6) Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet bør i højere grad sammentænke sine ressortområder og systematisk arbejde med intersektionalitet, herunder hensyn til ikke-diskrimination i forbindelse med offentlig digitalisering
Der er et urealiseret potentiale i sammentænkning af digitalisering og ligestilling, der ellers er oplagt med ministerens ressortområder. Områderne krydsbestøver hinanden i alt fra øget inklusion af LGBT+-familier i offentlige digitale tjenester over algoritmisk bias til generel sikring af datakvalitet og repræsentation til at tage bedre beslutninger. Konkret bør ministeren gå i dialog med relevante aktører for at sikre, at den offentlige digitalisering ikke diskriminerer og generelt tager mere hensyn til ligebehandling.
7) Stil krav om systematiske, dataetiske risikovurderinger af nye kraftfulde teknologier, såsom kunstig intelligens forud for implementering
Forud for implementering af teknologier skal der laves systematiske, dataetiske konsekvensvurderinger, der tager højde for særlig de potentielt skadelige effekter af dataindsamling, samt kort- og langsigtede virkninger for individ og samfund. Der skal føres et konsekvent, ensartet og løbende tilsyn med, om borgerrettede digitale løsninger sikrer rettigheder og retssikkerhed.
8) Digitaliseringsstyrelsen bør pålægges at udarbejde en årlig rapport over digital udsathed
Digitaliseringsstyrelsen skal pålægges at udarbejde en årlig rapport over digital udsathed, der fokuserer på alle grupper, herunder unge,i samfundet for at informere og kvalificere det fortløbende arbejde med at digitalisere den offentlige sektor.
9) Digitaliseringsstyrelsen skal inddrage unge, der er digitalt udsatte i udviklingen af fx borger.dk for at sikre tilgængelighed og brugervenlighed
Når gruppen af unge, der er digitalt udsatte, er identificeret, bør de inddrages mere systematisk i udviklingen af offentlige services som borger.dk for at sikre inklusion.
10) Afskaf idéen om digital indfødthed
Det er tid til at afskaffe den tabuiserende idé om unges digitale indfødthed og i stedet have blik for, at unge er en heterogen og divers samfundsgruppe, der også kan have udfordringer med teknologi og digitalisering.
11) Afsæt midler til at styrke kurser i dataetik på tekniske uddannelser for at sikre kompetencer til at udvikle rettigheds-, borgerfokuseret, biasreduceret teknologi
Uddannelsen i dataetik på tekniske uddannelser er i dag utilstrækkelig og har ofte et enøjet fokus på såkaldt accuracy, når det fx gælder machine learning på bekostning af hensyn til bias. Derfor skal der afsættes midler til området for at sikre udviklere med de rette kompetencer. Med andre ord handler fokusset på at afsætte flere penge til tekniske uddannelser ikke kun om at lave flere studiepladser, men også at sikre, at de studerende - i højere grad end i dag - får kompetencer til at udvikle rettigheds-, borgerfokuseret, biasreduceret teknologi.
12) D-mærket og lignende certificeringer skal være fradragsberettiget - og bør belønnes ifm. offentlige udbud
Virksomheder, særligt de små- og mellemstore, skal kunne få fradrag for D-mærket og lignende certificeringer for at tilskynde dem til at forholde sig til dataetiske spørgsmål. Samtidig bør D-mærkede virksomheder, der byder på offentlige udbud, belønnes således at pris ikke er den altoverskyggende parameter. Man bør samtidig overveje, at sætte et højere dataetisk minimumskrav til leverandører til det offentlige og forudsætte at de modeller, der implementeres er evalueringen inden udrulning. Det er vigtigt for at udbrede dataetiske løsninger, der giver incitament til et ansvarligt design af de produkter, der bliver en del af unges hverdag i nær og fjern fremtid.
13) Indfør aldersverificering på digitale tjenester
Aldersverificering på digitale platforme bør indføres for at beskytte børn mod skadeligt indhold.
Sådan arbejder vi
Rådet samles fire gange om året til rådsmøder, hvor der samles op på det foregående arbejde. Her præsenterer arbejdsgrupperne, hvad de har arbejdet med, og rådet arbejder fælles videre derfra.
Der udvælges emner og områder, som rådet fremover vil orientere sig om - nye eller nuværende emner, der skal arbejdes videre på.
Dataetisk Ungeråd byder ofte ind i den offentlige dataetiske samtale - gerne med indlæg, oplæg eller andre input. Det dataetiske område spænder bredt og vi bestræber os på at inddrage alle aspekter - store som små - i vores arbejde. Den dataetiske samtale er båret af samfunds- og teknologiudviklingen, og en kerneopgave for Dataetisk Ungeråd er at sikre, at dataetiske overvejelser tænkes ind i denne udvikling.